Vejledning til grafikere – Trykfiler
For at opnå det bedst mulige tryk er det vigtigt, at filerne leveres korrekt fra starten. Følger du retningslinjerne nedenfor, minimerer du risikoen for fejl, forsinkelser og ekstra korrekturrunder.
- Tilføj altid 3 mm bleed (beskæring) og skæremærker
Alle trykfiler skal leveres med:
- 3 mm bleed hele vejen rundt
- Skæremærker (crop marks)
- Baggrunde, farver og billeder skal gå helt ud i bleed-området
Vigtigt
Undgå at placere tekst, logoer eller andre vigtige elementer tæt på skærekanten. Hold dem minimum 2-3 mm indenfor det færdige format, så de ikke risikerer at blive beskåret.
QR-koder
En QR-kode skal være stor nok til at kunne scannes hurtigt og sikkert.
Vi anbefaler:
- Minimum 20 × 20 mm
- Høj kontrast mellem baggrund og QR-kode
- Undgå at placere QR-koden oven på mønstre eller billeder
Jo mere information QR-koden indeholder, desto mere kompleks bliver den. Derfor kan det være nødvendigt at gøre den større end minimumsstørrelsen.
Farver – CMYK + Special farve (Fogra39)
Vi printer i: CMYK + Special farve
Ekstra hvid farve ved transparente eller metallic materialer
For det mest præcise resultat bør filen opsættes i: CMYK Fogra39 ICC-profil
Hvis filen leveres i RGB eller med en anden farveprofil, konverterer vi den til CMYK. Det kan medføre mindre farveafvigelser.
Konverter tekst til outlines
Inden filen eksporteres til PDF, skal al tekst konverteres til outlines (kurver).
Det sikrer, at:
- skrifttyper ikke ændrer sig
- fonte ikke mangler
- layoutet bliver præcis som designet
- 5. Minimum stregtykkelse
For at sikre et skarpt tryk skal streger være: Minimum 0,5 pt
Tyndere streger kan forsvinde eller blive utydelige under tryk.
Minimum skriftstørrelse
Tekst skal være læsbar på den færdige etiket.
Minimumskrav: X-højde på mindst 0,8 mm
Dette gælder især:
- ingredienslister
- varedeklarationer
- produktinformation
- lovpligtige tekster
Mindre tekst kan blive svær at læse og kan være i strid med gældende lovkrav.
Brug skabeloner korrekt
Vores skabeloner er kun vejledende.
Vi anbefaler derfor, at du:
- opretter et nyt dokument i de angivne mål
- bruger skabelonen som reference
- ikke afleverer selve skabelonen som trykfil
På den måde undgår du, at hjælpelinjer eller skabelonelementer kommer med i trykket.
Korrektur skal godkendes
Inden produktionen starter, sender vi altid en digital korrektur. Trykproduktionen begynder først, når korrekturen er godkendt af:
- kunden
- eller den ansvarlige forhandler
Korrekturen er den sidste mulighed for at kontrollere:
- tekst
- billeder
- farver
- placering
- stavning
Efter godkendelse produceres etiketten som den er godkendt.
